Økonomimedarbejder

Økonomimedarbejder med en leder i maven søges til international virksomhed

Har du solid erfaring med økonomi og regnskab – og kan du se dig selv tage større ansvar over tid? Så kan du blive en vigtig del af vores finansteam hos Danimex Communications, hvor du både får indflydelse og mulighed for udvikling i et internationalt miljø.

Vi søger en engageret økonomimedarbejder til en fuldtidsstilling i vores finansafdeling. Stillingen er ideel for dig, der trives med ansvar og har lyst til – i takt med oplæring og tillid – at vokse ind i en lederrolle over tid .

Dine primære opgaver:
• Debitor- og kreditorbogholderi
• Afstemninger og løbende rapportering
• Indberetninger til offentlige myndigheder
• Ad hoc-opgaver og bidrag til afdelingens optimering

I forbindelse med ledelsens strategiske arbejde vil der også være nye opgaver i stillingen, som arbejder målrettet med digitalisering og fremtidige rapporteringsbehov til og fra vores datterselskaber, som du får mulighed for at sætte dit eget præg på.

Hvem er du?

Du har nogle års erfaring fra en stilling inden for økonomi eller revision og trives i et miljø, hvor du både skal være struktureret og fleksibel. Du sætter en ære i dit arbejde, har blik for detaljen og tænker i forbedringer – både for dig selv og dit team. Vi leder efter en teamplayer, der kan holde overblikket og sætte en ambitiøs retning for afdelingen. Måske har du allerede taget lederkurser, eller også har du modet og lysten til at bevæge dig i den retning med tiden. Det vigtigste er, at du brænder for dit fag og for det gode samarbejde.

Vi forestiller os, at du:
• Er uddannet inden for økonomi – f.eks. HD – eller godt på vej
• Er vant til at arbejde selvstændigt, proaktivt og tage ansvar
• Er imødekommende, omsorgsfuld, hjælpsom og har en naturlig teamånd
• Er fortrolig med engelsk – skriftligt og mundtligt
• Gerne erfaring med Business Central (BC)
• Trives i et internationalt miljø med kolleger fra mange kulturer

Hvad tilbyder vi?
Vi er en familieejet teknisk handels- og servicevirksomhed, der leverer kommunikationsløsninger, som forbinder mennesker, hvor det virkelig gælder. Hos Danimex bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed og et stærkt fællesskab.

Tonen er uformel, men ambitionerne er høje, og vi lægger stor vægt på kvalitet, tillid og relationer. Du får arbejdssted i vores hovedsæde i Sønderborg og bliver en del af vores dedikerede finansteam.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring, og en hel masse mere som vi gerne vil fortælle dig om.

Vi vil løbende indkalde kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Skriftlig ansøgning sendes til P.A. Heidi Lascari på hla@danimex.com

Spørgsmål til stillingen kan rettes til CFO Lise-Lotte Jensen llj@danimex.com eller tlf. 81403878.

CERTIFIED DISTRIBUTOR

Danimex Communication is an
award winning distributor of
radio communication solutions and
equipment throughout the world.
 

Motorola Solutions - value added distributor

CERTIFICATES

Global Compact
ISO 9001
Trace Certified

About cookies

This website uses cookies to track your preferences in order to improve your experience on the site.

You can always delete saved cookies by visiting the advanced settings of your browser.

Privacy policy

Close
Accept cookies